Nytårsdag
Teksten
5 Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. 6 Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
7 Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. 8 Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.
Fadervor
9 Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
10 komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
11 giv os i dag vort daglige brød,
12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
13 og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
Mattæus 6,5-13
Et kors består af to linier. En vandret og en lodret. Når vi beder, så andre kan høre det, foregår der kommunikation mellem den talende og Gud (lodret) og samtidig kommunikation mellem mennesker (vandret). En del kirkebønner har decideret belærende og disciplinerende vandret indhold. Budskabet i vers 5-7 er: stop vandret praksis. Et middel er privatiseringen af bønssituationen.
Indholdet af den bøn, som gives som forbillede fra vers 9 har det lodrette aspekt.frem til vers 12 hvor tilgivelsen bliver det bærende vandrette motiv. I aversionen mod den vandrette dimension, var det selvhævdelsen som skulle undgås v5-7. En understregning af ikke- selvhævdelsen er v13b "Thi...amen" hvilket ikke er en del af den originale tekst, måske et menighedssvar, som er gået fra liturgi til citat".
Forvandlinger.
En pi-prædiken har forvandlingen som sin overbjælke og midte.
Lad os tænke en tapas-prædiken, hvor bønnens indhold serveres som små retter på en bund af forvandling.
(Hver forvandling kan gøres eskatologisk, kristologisk/allegorisk og/eller trinitarisk).
Bøn bliver noget, jeg gør selv.
Gud bliver min far (rollemæssigt, min mor).
Himmelsk bliver hans tilnavn (der står ikke "du som er" i den originale)
Hellig bliver en kvalitet, som omstråler dette navn.
Riget ankommer hele tiden.
Guds vilje må gerne bryde igennem. Det foregår allerede i himmelen.
Vi får mad nok til at være ovenpå. ἐπιούσιον
Vi går nu rundt og har tilgivet de andre. Det skal du også gøre ved os, ikk? Her er korsformen og en kritisk tidsrækkefølge.
Vi ligger ikke længere i en tragt, som sluser os ned i lysten til at gøre noget forkert.
Vi bliver befriet fra det onde.
-----
Måske er denne bøn bjergprædikenens midte, måske er tilgivelsen bjergprædikenens midtes midte. Måske er det i denne midte, gud krydser tid. Måske er det lige der, hvor min tro bliver relevant for mit medmenneske, vandret, at Gud bytter om på tidens før og efter, ophæver det, så er jeg med tilgivelses kraft, hellig, himmel, vilje, tilgiver mit medmenneske.
Vi kan længe debattere verbalformerne i denne tekst (spændende tredjepersonsimperativer og aorister i fortløbende afsluttet fortid) men det særlige ved disse verber er, at debatten om deres tid og sted (tredjepersons imperativ er bydemåde over ikke tilstedeværende tredjepart!) ikke stopper, fordi den dimension der åbnes i bønnen ophæver før og efter. Evighed.
5 Καὶ ὅταν προσεύχησθε, οὐκ ἔσεσθε ὡς οἱ ὑποκριταί, ὅτι φιλοῦσιν ἐν ταῖς συναγωγαῖς καὶ ἐν ταῖς γωνίαις τῶν πλατειῶν ἑστῶτες προσεύχεσθαι, ὅπως φανῶσιν τοῖς ἀνθρώποις• ἀμὴν λέγω ὑμῖν, ἀπέχουσιν τὸν μισθὸν αὐτῶν. 6 σὺ δὲ ὅταν προσεύχῃ, εἴσελθε εἰς τὸ ταμεῖόν σου καὶ κλείσας τὴν θύραν σου πρόσευξαι τῷ πατρί σου τῷ ἐν τῷ κρυπτῷ• καὶ ὁ πατήρ σου ὁ βλέπων ἐν τῷ κρυπτῷ ἀποδώσει σοι.
7 Προσευχόμενοι δὲ μὴ βατταλογήσητε ὥσπερ οἱ ἐθνικοί, δοκοῦσιν γὰρ ὅτι ἐν τῇ πολυλογίᾳ αὐτῶν εἰσακουσθήσονται. 8 μὴ οὖν ὁμοιωθῆτε αὐτοῖς• οἶδεν γὰρ ὁ πατὴρ ὑμῶν ὧν χρείαν ἔχετε πρὸ τοῦ ὑμᾶς αἰτῆσαι αὐτόν.
9 Οὕτως οὖν προσεύχεσθε ὑμεῖς•
Πάτερ ἡμῶν ὁ ἐν τοῖς οὐρανοῖς•
ἁγιασθήτω τὸ ὄνομά σου•
10 ἐλθέτω ἡ βασιλεία σου•
γενηθήτω τὸ θέλημά σου,
ὡς ἐν οὐρανῷ καὶ ἐπὶ γῆς•
11 τὸν ἄρτον ἡμῶν τὸν ἐπιούσιον δὸς ἡμῖν σήμερον•
12 καὶ ἄφες ἡμῖν τὰ ὀφειλήματα ἡμῶν,
ὡς καὶ ἡμεῖς ἀφήκαμεν τοῖς ὀφειλέταις ἡμῶν•
lørdag den 26. december 2015
Julesøndag, anden række
Julesøndag, anden række
Asyl, advarsel, pagt, opfyldelse, pogrom, skrig, liv.
13 Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.« 14 Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. 15 Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.«
16 Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. 17 Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:
18 I Rama høres råb,
gråd og megen klage;
Rakel græder over sine børn,
hun vil ikke lade sig trøste,
for de er ikke mere.
19 Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten 20 og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.« 21 Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. 22 Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, 23 og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer. Mattæus 2,13-23 tekst slut
----
Ramaskriget. En mors skrig ved tabet af sit barn er i min erfaring verdens værste lyd. Hvorfor? Fordi livet er stort. Det er livet selv, der kalder. Tilblivelsen råber gennem sin modsætning.
---
I dagens tekst får Mattæus løst en del af sine egne problemer, men skabt et tilsvarende antal for en moderne læser.
For Mattæus er det tilsyneladende vigtigt at få den gamle pagt afløst af den nye pagt gennem opfyldelser og geografi. Derfor må Jesus en tur til Ægypten som barn, hvilket næppe er historisk. I nyere tid er der opstået et behov for, at Jesus har været i Indien og jeg vil snart plædere for, at han har været på Christiania.
Lad os holde Mattæus i hånden i en fælles tro på, at den gamle pagt er afløst af den nye med Guds vilje. Den gamle pagt er dømmende, den nye frikendende. Lad os i fællesskab digte alle relevante historier, som lader dom blive afløst af frihed.
Også baby-pogromen er opspind. Men det gør ikke noget. Verdenshistorien savner ikke pogromer og døde børn. Den 24 december blev der fundet en massegrav i Sudan. Tusinder er flygtet uden at engle har talt til dem.
Asyl betyder, at man er i sikkerhed. Asyl betyder, at et menneske kan lave i et nyt rum, med sit liv intakt.
Evangeliet til os er, at det er Guds kærlige vilje, at give os et nyt rum, en ny værdighed. Jeg er nu borger i Guds Rige. Det er en anerkendelse til mig. Lad mig bære den videre...
Disposition
Fortælling
Jeg husker de glædelige øjeblikke, hvor jeg blev anerkendt. Hvor hverdagens krav og trummerummen og truslen om nederlag blev afløst af et hurraråb, anerkendelse, hyldest. Tid til at rose.
Forvandling
Jeg er med i universets største historie, hvor anerkendelsens rum skal afløse alt andet. Jeg er allerede flyttet ind i dette rum med min sjæl. Jeg ser folk flygte, jeg hører mødre skrige, alt andet end hurra og anerkendelse. Men jeg er med i en større virkelighed. Gud har taget den på sig ved sin søn. Den åbne grav er en ny begyndelse
Landsætning.
Jeg vil være den engel, der siger til en anden. Gå derhen, her er sikkert. Blev her så længe, det behøves. Jeg vil skaffe mig adgang til at se, hvilket menneske, der har dette behov. Jeg vil hjælpe med at åbne grave, fordi mødres skrig aldrig er ligegyldige. Denne lyd er en himmeltone på vrangen. Men himmeltonen er i den, den klinger i det rum, Gud har åbnet.
---
"Josef" betyder "anerkendelse". "Fra Ægypten" betyder "Exodus=Ud-af-Trældom" . Hvad er du slave af? Hvilken ros(e) trænger du til i ørkenen?
Asyl, advarsel, pagt, opfyldelse, pogrom, skrig, liv.
13 Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.« 14 Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. 15 Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.«
16 Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. 17 Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:
18 I Rama høres råb,
gråd og megen klage;
Rakel græder over sine børn,
hun vil ikke lade sig trøste,
for de er ikke mere.
19 Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten 20 og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.« 21 Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. 22 Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, 23 og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer. Mattæus 2,13-23 tekst slut
----
Ramaskriget. En mors skrig ved tabet af sit barn er i min erfaring verdens værste lyd. Hvorfor? Fordi livet er stort. Det er livet selv, der kalder. Tilblivelsen råber gennem sin modsætning.
---
I dagens tekst får Mattæus løst en del af sine egne problemer, men skabt et tilsvarende antal for en moderne læser.
For Mattæus er det tilsyneladende vigtigt at få den gamle pagt afløst af den nye pagt gennem opfyldelser og geografi. Derfor må Jesus en tur til Ægypten som barn, hvilket næppe er historisk. I nyere tid er der opstået et behov for, at Jesus har været i Indien og jeg vil snart plædere for, at han har været på Christiania.
Lad os holde Mattæus i hånden i en fælles tro på, at den gamle pagt er afløst af den nye med Guds vilje. Den gamle pagt er dømmende, den nye frikendende. Lad os i fællesskab digte alle relevante historier, som lader dom blive afløst af frihed.
Også baby-pogromen er opspind. Men det gør ikke noget. Verdenshistorien savner ikke pogromer og døde børn. Den 24 december blev der fundet en massegrav i Sudan. Tusinder er flygtet uden at engle har talt til dem.
Asyl betyder, at man er i sikkerhed. Asyl betyder, at et menneske kan lave i et nyt rum, med sit liv intakt.
Evangeliet til os er, at det er Guds kærlige vilje, at give os et nyt rum, en ny værdighed. Jeg er nu borger i Guds Rige. Det er en anerkendelse til mig. Lad mig bære den videre...
Disposition
Fortælling
Jeg husker de glædelige øjeblikke, hvor jeg blev anerkendt. Hvor hverdagens krav og trummerummen og truslen om nederlag blev afløst af et hurraråb, anerkendelse, hyldest. Tid til at rose.
Forvandling
Jeg er med i universets største historie, hvor anerkendelsens rum skal afløse alt andet. Jeg er allerede flyttet ind i dette rum med min sjæl. Jeg ser folk flygte, jeg hører mødre skrige, alt andet end hurra og anerkendelse. Men jeg er med i en større virkelighed. Gud har taget den på sig ved sin søn. Den åbne grav er en ny begyndelse
Landsætning.
Jeg vil være den engel, der siger til en anden. Gå derhen, her er sikkert. Blev her så længe, det behøves. Jeg vil skaffe mig adgang til at se, hvilket menneske, der har dette behov. Jeg vil hjælpe med at åbne grave, fordi mødres skrig aldrig er ligegyldige. Denne lyd er en himmeltone på vrangen. Men himmeltonen er i den, den klinger i det rum, Gud har åbnet.
---
"Josef" betyder "anerkendelse". "Fra Ægypten" betyder "Exodus=Ud-af-Trældom" . Hvad er du slave af? Hvilken ros(e) trænger du til i ørkenen?
2. Juledag, anden række
Anden juledag, Stefans Dag
Se evt første række...
Ikke mere fis.
Tekst:
32 Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. 33 Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. 34 Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. 35 Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, 36 og en mand får sine husfolk til fjender. 37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. 38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. 39 Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.
40 Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. 41 Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. 42 Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.« Matt 10, 32-42
Tekst slut.
-----
En fis er et ældre udtryk for en lille væge, egentlig for lille til at brænde. En fis i en hornlygte er svaret på et falsk rygte, som om noget lysende er på vej over bakkekammen, og så er det bare en lille væge, der er ved at brænde ud.
Julen er fuld af hyggenygge og små væger.
Jesus blev ikke født for sjov.
Efterfølgelse er at stå inde med sit liv. Lige nu er der mennesker, som vedbliver at tro, selvom det koster liv og lemmer. Sancta Lucia satte sig imod mors og fars vilje og døde af det.
Jesu tale om ikke-fred er en forudsigelse af de lidelser, som 2. Juledag er et minde om: Stefans dag.
Anden juledag er et tiltræng tilskud af alvor i julen. Hygge er når pejsen holder på ilden og huset holder på varmen og vinen varmer kinderne og kroppen holder på ansigtets rødmen.
Men den verden, Jesus blev født for at frelse, er en verden, hvor ilden er løs, stenene flyver, blod flyder fra kroppen.
Denne verden får en ny begyndelse...
Se evt første række...
Ikke mere fis.
Tekst:
32 Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. 33 Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. 34 Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. 35 Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, 36 og en mand får sine husfolk til fjender. 37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. 38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. 39 Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.
40 Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. 41 Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. 42 Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.« Matt 10, 32-42
Tekst slut.
-----
En fis er et ældre udtryk for en lille væge, egentlig for lille til at brænde. En fis i en hornlygte er svaret på et falsk rygte, som om noget lysende er på vej over bakkekammen, og så er det bare en lille væge, der er ved at brænde ud.
Julen er fuld af hyggenygge og små væger.
Jesus blev ikke født for sjov.
Efterfølgelse er at stå inde med sit liv. Lige nu er der mennesker, som vedbliver at tro, selvom det koster liv og lemmer. Sancta Lucia satte sig imod mors og fars vilje og døde af det.
Jesu tale om ikke-fred er en forudsigelse af de lidelser, som 2. Juledag er et minde om: Stefans dag.
Anden juledag er et tiltræng tilskud af alvor i julen. Hygge er når pejsen holder på ilden og huset holder på varmen og vinen varmer kinderne og kroppen holder på ansigtets rødmen.
Men den verden, Jesus blev født for at frelse, er en verden, hvor ilden er løs, stenene flyver, blod flyder fra kroppen.
Denne verden får en ny begyndelse...
tirsdag den 22. december 2015
Juledag, anden række.
Juledag, anden række
Fra Gud til Vi, via Ord, Liv, Lys, Sandhed, Tro, Herlighed...
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Han var i begyndelsen hos Gud. 3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. 4 I ham var liv, og livet var menneskers lys. 5 Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
6 Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. 7 Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. 8 Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
9 Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. 10 Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. 11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. 12 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; 13 de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.
Svingninger.
Dagens tekst er en erkendelsesfilosofisk gennemskrivning af Filipperbrevshymnen og skabelsesberetnnngen. Det er som om Johannes får rollen som "Gud skilte lyset fra mørket, Gud så at lyset var godt".
For mig at se, er en prædiken eller en anden trosformidling, en inkarnatorisk begivenhed, idet Guds Ord bliver kød. Ganske vist opstår der ikke væv som resultat af trosformidlingen - der opstår det, der er større end væv, forbindelse til det, der lod alting blive til, forbindelse til Logos, Ordet. Forbindelsen hedder tro og kan fortrænge mørke.
Mit øre er lavet af kød. Guds ord rammer mit øre. Små legemer vibrerer i mit øre. De bevæges. Skifter position, en lille membran svinger fra side til side. Lynhurtigt. Fysisk sker der intet andet end at membranen befinder sig i position a og b og neutral igen. Alligevel bliver svingningen i dette lilletykke kød til en impuls i min hjerne. Billeder opstår for mit indre blik, stemninger, min puls ændres, mit iltoptag forandres. Min tanke er ikke længere mørk. Måske pumpes der sød kemi rundt i min hjerne. Måske bliver denne kemi og disse tanker til handlinger, som gør andres liv lyst. Kærlighed, gavmildhed.
Alt det, der sker, er i forbindelse med Alts tilblivelse. Lyset i mit sind er et udtryk for, at jeg kender Ordet.
Et kys til min næste, en skål mad. En dag i live er et udtryk for det Ord, som er Alts oprindelse. Dette Ord er også Kristus.
-----
Ἐν ἀρχῇ ἦν ὁ λόγος, καὶ ὁ λόγος ἦν πρὸς τὸν θεόν, καὶ θεὸς ἦν ὁ λόγος. 2 οὗτος ἦν ἐν ἀρχῇ πρὸς τὸν θεόν. 3 πάντα διʼ αὐτοῦ ἐγένετο, καὶ χωρὶς αὐτοῦ ἐγένετο οὐδὲ ἕν. ὃ γέγονεν 4 ἐν αὐτῷ ζωὴ ἦν, καὶ ἡ ζωὴ ἦν τὸ φῶς τῶν ἀνθρώπων• 5 καὶ τὸ φῶς ἐν τῇ σκοτίᾳ φαίνει, καὶ ἡ σκοτία αὐτὸ οὐ κατέλαβεν.
6 Ἐγένετο ἄνθρωπος, ἀπεσταλμένος παρὰ θεοῦ, ὄνομα αὐτῷ Ἰωάννης• 7 οὗτος ἦλθεν εἰς μαρτυρίαν ἵνα μαρτυρήσῃ περὶ τοῦ φωτός, ἵνα πάντες πιστεύσωσιν διʼ αὐτοῦ. 8 οὐκ ἦν ἐκεῖνος τὸ φῶς, ἀλλʼ ἵνα μαρτυρήσῃ περὶ τοῦ φωτός.
9 ῏Ην τὸ φῶς τὸ ἀληθινόν, ὃ φωτίζει πάντα ἄνθρωπον, ἐρχόμενον εἰς τὸν κόσμον. 10 ἐν τῷ κόσμῳ ἦν, καὶ ὁ κόσμος διʼ αὐτοῦ ἐγένετο, καὶ ὁ κόσμος αὐτὸν οὐκ ἔγνω. 11 εἰς τὰ ἴδια ἦλθεν, καὶ οἱ ἴδιοι αὐτὸν οὐ παρέλαβον. 12 ὅσοι δὲ ἔλαβον αὐτόν, ἔδωκεν αὐτοῖς ἐξουσίαν τέκνα θεοῦ γενέσθαι, τοῖς πιστεύουσιν εἰς τὸ ὄνομα αὐτοῦ, 13 οἳ οὐκ ἐξ αἱμάτων οὐδὲ ἐκ θελήματος σαρκὸς οὐδὲ ἐκ θελήματος ἀνδρὸς ἀλλʼ ἐκ θεοῦ ἐγεννήθησαν.
14 Καὶ ὁ λόγος σὰρξ ἐγένετο καὶ ἐσκήνωσεν ἐν ἡμῖν, καὶ ἐθεασάμεθα τὴν δόξαν αὐτοῦ, δόξαν ὡς μονογενοῦς παρὰ πατρός, πλήρης χάριτος καὶ ἀληθείας.
Fra Gud til Vi, via Ord, Liv, Lys, Sandhed, Tro, Herlighed...
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Han var i begyndelsen hos Gud. 3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. 4 I ham var liv, og livet var menneskers lys. 5 Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
6 Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. 7 Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. 8 Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
9 Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. 10 Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. 11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. 12 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; 13 de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.
Svingninger.
Dagens tekst er en erkendelsesfilosofisk gennemskrivning af Filipperbrevshymnen og skabelsesberetnnngen. Det er som om Johannes får rollen som "Gud skilte lyset fra mørket, Gud så at lyset var godt".
For mig at se, er en prædiken eller en anden trosformidling, en inkarnatorisk begivenhed, idet Guds Ord bliver kød. Ganske vist opstår der ikke væv som resultat af trosformidlingen - der opstår det, der er større end væv, forbindelse til det, der lod alting blive til, forbindelse til Logos, Ordet. Forbindelsen hedder tro og kan fortrænge mørke.
Mit øre er lavet af kød. Guds ord rammer mit øre. Små legemer vibrerer i mit øre. De bevæges. Skifter position, en lille membran svinger fra side til side. Lynhurtigt. Fysisk sker der intet andet end at membranen befinder sig i position a og b og neutral igen. Alligevel bliver svingningen i dette lilletykke kød til en impuls i min hjerne. Billeder opstår for mit indre blik, stemninger, min puls ændres, mit iltoptag forandres. Min tanke er ikke længere mørk. Måske pumpes der sød kemi rundt i min hjerne. Måske bliver denne kemi og disse tanker til handlinger, som gør andres liv lyst. Kærlighed, gavmildhed.
Alt det, der sker, er i forbindelse med Alts tilblivelse. Lyset i mit sind er et udtryk for, at jeg kender Ordet.
Et kys til min næste, en skål mad. En dag i live er et udtryk for det Ord, som er Alts oprindelse. Dette Ord er også Kristus.
-----
Ἐν ἀρχῇ ἦν ὁ λόγος, καὶ ὁ λόγος ἦν πρὸς τὸν θεόν, καὶ θεὸς ἦν ὁ λόγος. 2 οὗτος ἦν ἐν ἀρχῇ πρὸς τὸν θεόν. 3 πάντα διʼ αὐτοῦ ἐγένετο, καὶ χωρὶς αὐτοῦ ἐγένετο οὐδὲ ἕν. ὃ γέγονεν 4 ἐν αὐτῷ ζωὴ ἦν, καὶ ἡ ζωὴ ἦν τὸ φῶς τῶν ἀνθρώπων• 5 καὶ τὸ φῶς ἐν τῇ σκοτίᾳ φαίνει, καὶ ἡ σκοτία αὐτὸ οὐ κατέλαβεν.
6 Ἐγένετο ἄνθρωπος, ἀπεσταλμένος παρὰ θεοῦ, ὄνομα αὐτῷ Ἰωάννης• 7 οὗτος ἦλθεν εἰς μαρτυρίαν ἵνα μαρτυρήσῃ περὶ τοῦ φωτός, ἵνα πάντες πιστεύσωσιν διʼ αὐτοῦ. 8 οὐκ ἦν ἐκεῖνος τὸ φῶς, ἀλλʼ ἵνα μαρτυρήσῃ περὶ τοῦ φωτός.
9 ῏Ην τὸ φῶς τὸ ἀληθινόν, ὃ φωτίζει πάντα ἄνθρωπον, ἐρχόμενον εἰς τὸν κόσμον. 10 ἐν τῷ κόσμῳ ἦν, καὶ ὁ κόσμος διʼ αὐτοῦ ἐγένετο, καὶ ὁ κόσμος αὐτὸν οὐκ ἔγνω. 11 εἰς τὰ ἴδια ἦλθεν, καὶ οἱ ἴδιοι αὐτὸν οὐ παρέλαβον. 12 ὅσοι δὲ ἔλαβον αὐτόν, ἔδωκεν αὐτοῖς ἐξουσίαν τέκνα θεοῦ γενέσθαι, τοῖς πιστεύουσιν εἰς τὸ ὄνομα αὐτοῦ, 13 οἳ οὐκ ἐξ αἱμάτων οὐδὲ ἐκ θελήματος σαρκὸς οὐδὲ ἐκ θελήματος ἀνδρὸς ἀλλʼ ἐκ θεοῦ ἐγεννήθησαν.
14 Καὶ ὁ λόγος σὰρξ ἐγένετο καὶ ἐσκήνωσεν ἐν ἡμῖν, καὶ ἐθεασάμεθα τὴν δόξαν αὐτοῦ, δόξαν ὡς μονογενοῦς παρὰ πατρός, πλήρης χάριτος καὶ ἀληθείας.
Juleaften
Juleaften..
Hvad sker der for dig?
Juleaften er en ny gudstjenestedag, som tiltaler et bredt publikum. Prædikenen må gerne være være så enkel som mulig - ikke mindst fordi mange fremmødte har travlt med den forestående fest. Hvis man vælger et alvorligt tema, vil det virke særligt kraftigt den dag. Selv foretrækker jeg en let genre, som i indhold peger på de tungere dage i kirkeåret.
For mig:
Det, der udspiller sig i Lukas kap 2, er noget, der sker for min skyld, altså for mig. Det er for at gøre noget særligt med mig og for mig, at Gud lader Augustus sætte hele verden i bevægelse, lader profetien om Betlehem gå i opfyldelse, lader barnet blive født, lader hyrderne fejre 0 års fødselsdag for Guds søn. Det sker for mig. Gud gør det for at jeg skal blive en del af Guds virkelighed allerede nu og senere i al evighed.
At jeg således er med i en alternativ virkelighed, svarer på spørgsmålet: Hvad sker der for dig?
Disposition
Fortælling:
Jeg påkører i bil en rockers motorcykel på en P-plads. Forurettede indleder en konversation med ordene: "Hvad sker der for dig?"
Forvandling:
Jeg overvejer spørgsmålets indhold, som rummer en anklage om, at jeg skulle lide af vrangforestillinger og altså leve i en alternativ virkelighed, som aktuelt har ført til trafikal uagtsomhed. Jeg accepterer at leve i en alternativ virkelighed - en virkelighed, hvor Gud går ind i verden, skænker mig evighed, styrker min evne til at elske, åbner himlen og fylder verden med sang.
Landsætning:
Jeg vil svare rockeren: "Der sker det for mig, at himlen er åben, verden er fuld af sang og jeg elsker dig!"
Disposition II: Vidner - troværdighed
Kvinder og hyrder kan ikke vidne i en retssag. Det har jeg hørt skulle være gældende praksis i det samfund, Guds Søn er født ind i. Så er det tankevækkende, at Guds Søns fødsel bevidnes af hyrder - og hans opstandelse af kvinder.
Fortælling:
Jeg vil fortælle om dem, jeg ikke tror på. Utroværdige mennesker. De klamme og u-seje. Dem, der lugter af ged. Jeg vil lytte til alle troværdighedsmålinger og bide mærke i, hvad der målbart gør fx en politiker troværdig.
Forvandling:
Jeg vil skille tingene ad: Hvad er vigtigt at tro på? Vaskepulver? Prognoser? At Gud elsker mig? Findes svaret på, hvad Guds kærlighed er, hos utroværdige?
Landsætning:
Jeg vil gå fra kirke med et nytårsforsæt: Jeg vil øve mig i at finde utroværdige mennesker - og dem vil jeg tro på. Jeg vil agte og elske dem og lede efter en sandhed, som jeg ikke vidste var vigtigere end alt andet...
Hvad sker der for dig?
Juleaften er en ny gudstjenestedag, som tiltaler et bredt publikum. Prædikenen må gerne være være så enkel som mulig - ikke mindst fordi mange fremmødte har travlt med den forestående fest. Hvis man vælger et alvorligt tema, vil det virke særligt kraftigt den dag. Selv foretrækker jeg en let genre, som i indhold peger på de tungere dage i kirkeåret.
For mig:
Det, der udspiller sig i Lukas kap 2, er noget, der sker for min skyld, altså for mig. Det er for at gøre noget særligt med mig og for mig, at Gud lader Augustus sætte hele verden i bevægelse, lader profetien om Betlehem gå i opfyldelse, lader barnet blive født, lader hyrderne fejre 0 års fødselsdag for Guds søn. Det sker for mig. Gud gør det for at jeg skal blive en del af Guds virkelighed allerede nu og senere i al evighed.
At jeg således er med i en alternativ virkelighed, svarer på spørgsmålet: Hvad sker der for dig?
Disposition
Fortælling:
Jeg påkører i bil en rockers motorcykel på en P-plads. Forurettede indleder en konversation med ordene: "Hvad sker der for dig?"
Forvandling:
Jeg overvejer spørgsmålets indhold, som rummer en anklage om, at jeg skulle lide af vrangforestillinger og altså leve i en alternativ virkelighed, som aktuelt har ført til trafikal uagtsomhed. Jeg accepterer at leve i en alternativ virkelighed - en virkelighed, hvor Gud går ind i verden, skænker mig evighed, styrker min evne til at elske, åbner himlen og fylder verden med sang.
Landsætning:
Jeg vil svare rockeren: "Der sker det for mig, at himlen er åben, verden er fuld af sang og jeg elsker dig!"
Disposition II: Vidner - troværdighed
Kvinder og hyrder kan ikke vidne i en retssag. Det har jeg hørt skulle være gældende praksis i det samfund, Guds Søn er født ind i. Så er det tankevækkende, at Guds Søns fødsel bevidnes af hyrder - og hans opstandelse af kvinder.
Fortælling:
Jeg vil fortælle om dem, jeg ikke tror på. Utroværdige mennesker. De klamme og u-seje. Dem, der lugter af ged. Jeg vil lytte til alle troværdighedsmålinger og bide mærke i, hvad der målbart gør fx en politiker troværdig.
Forvandling:
Jeg vil skille tingene ad: Hvad er vigtigt at tro på? Vaskepulver? Prognoser? At Gud elsker mig? Findes svaret på, hvad Guds kærlighed er, hos utroværdige?
Landsætning:
Jeg vil gå fra kirke med et nytårsforsæt: Jeg vil øve mig i at finde utroværdige mennesker - og dem vil jeg tro på. Jeg vil agte og elske dem og lede efter en sandhed, som jeg ikke vidste var vigtigere end alt andet...
Abonner på:
Opslag (Atom)