søndag den 16. marts 2014

3. Søndag i Fasten

( ......41 I gør jeres faders gerninger.« Da sagde de til ham: »Vi er ikke uægte børn; vi har kun én fader, og det er Gud.«)

42 Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. 43 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. 44 I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. 45 Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. 46 Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? 47 Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.«

48 Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?« 49 Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. 50 Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. 51 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.«

(52 Da sagde jøderne til ham: »Nu ved vi, at du er besat af en dæmon. Abraham døde, og profeterne døde, og så siger du: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed smage døden...)

----

At være i sandheden betyder at være i kontakt med selve væren (skaberordet).

Kodeordene handler om væren ikkeværen i evighed. ...(morder betyder, den, der røver væren)

Måske skulle vi gøre som de frafaldne israelitter i Mosesteksten: Dyrke glimmer og nosser.

Eller vi kunne vende os mod sandhed på højeste plan....

----

Kontakt med væren i ren form.

Dagens tekst fremstår som et skænderi mellem Jesus og jødedommen som sådan. Historisk har den næppe fundet sted, men udtrykker en sandhed på et andet plan. Stridens historicitet er snarere et skænderi mellem på den ene siden den unge kirke som nyt trossamfund og på den anden en synagogejødedom udenfor det ødelagte Jerusalem, nok i græsktalende (og tænkende) område.

Teksten er altså en meditation over Kristus som Sandhed lagt i munden på Jesus selv overfor en tænkt modstander i hans levetid.

Denne mangel på historicitet tager jeg ikke som løgn, men som en tilgang til sandhed, vi ikke længere anvender i almindelighed - altså tilgangen, ikke sandheden. Den har vi.

Jeg mener, det er historisk (objektiv sandhed), at Jesus havde opgør med jødedommen. Jeg mener (subjektiv sandhed) at Jesus er Sandheden. Jeg mener ikke, dialogen har fundet sted, som den står, men den udtrykker sandheden.

Jeg går i kirke for at være i kontakt med Gud gennem hans ord. Ordet er både et budskab og samtidig selve Sønnen.

At være i kontakt med Gud på den rette måde, betyder at være evig lige nu. Dette betyder en række ting og sager. Det kan udtrykkes som fravær af ophør af liv. Det kan udtrykkes som vedblivende skabelse.

I begge tilfælde kan kontakten mellem mig som troende og Gud beskrives som strukturer med forskellige navne.

Kærlighed er en af dem. Kærlighed til Gud Søn, som fortsætter den til Gud.
En ikke afbrudt forbindelse (kunne ellers være afbrudt af ikke-evighed, som kaldes synd).
En ikke afbrudt forbindelse (kunne ellers være afbrudt af løgn, som er fravær af sandhed, som er væren uden ophør - afbrydelsen Løgn, er afbrydelsen af evig væren).
En ikke afbrudt forbindelse (kunne ellers være afbrudt af Morderen, som er den, der får liv til at ophøre). Den ikke-afbrudte forbindelse er altså Liv.
En samhøringhed gennem at høre.
Holde fast ved Ord.
At ære er en af forbindelserne også (ikke- ære) er afbrydelsen.
"Være det rette sted"er en forbindelse. Afbrydelsen hedder her u-sted, fx Samaria.
Ikke-krænket hedder en anden forbindelse, dæmonbesat hedder sfbrydelsen.

Jeg er i kirke for at få forbindelse, jeg kender forbindelsen elske, fordi jeg kender til at elske og blive elsket. Jeg kender forbindelsen Sandhed, fordi jeg kender til at tale sandt, nogle gange...


---
Når man slås, slår man
Når man skændes, skænder man.
At skænde er at gøre grim
Dagen tekst består af linier af skænderier. Jeg vil rette linierne ud og spille dem baglæns, så grimhederne forsvinder en for en og skønhed opstår...