12. Søndag efter Trinitatis, anden række

Salme til 12. søndag efter Trinitatis

1 Enhver som spotter Ånden skal
Fra evigheden falde.
Og styrtes ned i dødens dal
til pine, ve og galde!
Det læser vi i Livets Bog
Og tænker: Er Han rigtig klog?
Det’ ude med os alle!

2 I starten var det vældig godt
At man på Ånden agted’
For Kejseren for frem for råt
Han alle kristne slagted’
”Bevar nu Ånden, husk nu på,
At selv om kejseren var rå
er vi mer’ end han magted’!”

3 Men siden da har mangen sjæl
Haft mareridt og tanker:
Mon jeg har trampet med min hæl
På Ånden, så der vanker?
Jeg ved, der ingen nåde er
Det gælder både hist og her
Jeg driver uden anker.

4 Og der gik flere hundred’ år,
hvor folk blev ved at bæve:
Jeg spotted’ ånden sidste år
Nu frygter jeg Guds næve!
Men det er altså alt for galt,
Man skræmmer så al lyst bli’r kvalt
Og ansigter bli’r skæve!

5 At Ånd er liv det ved vi vist
Det lærte vi af Sønnen.
Det er vor herre Jesus Krist,
Som selv si’r Far i bønnen.
En Far er en, der passer på
Og selv får livet op at stå
Og Josef op af brønden.

6 I dåben får vi Helligånd
Og tro er Åndens gave.
Den frigør os fra dødens bånd,
så vi til liv kan stave.
Så er det surt at smides ud
Med Ånden som den røde klud
Og blive tvivlens slave

7 I det du tvivler har du ånd,
Den Ånd, du tror, du håner.
Du sidder i Guds egen hånd
Og føler dig i spåner.
Det er en spøg fra Skaberen,
Som skaber skræk i taberen
Gud smiler mens han skåner

8 Hvor er det rart at tænke på
At Ånden er en broder.
Så vi herfra kan glade gå
Og synge efter noder:
Guds Ånd er min og jeg er hans,
Mit liv er en forvirret dans:
Det lysner mens det roder!


Andreas Christensen 2004/2012

Salmen ovenfor tager afsæt i den historiske læsning, at blasfemien mod Ånden skulle være selve frafaldet - fx ved at fravælge martyriet. Selve teksten er hugget hårdt af og har begyndelsesordet som en en slutreplik i en diskussion om, hvorvidt jesu gerninger, de mægtige af dem, er ved onde kræfter eller ved selve Ånden. En fravigelse fra det sidste synspunkt er altså fatalt.
En pointe kan være, at tilgivelse netop er Ånden værk, hvorfor et forhold overfor Ånden, som kræver tilgivelse vil være en catch.

Tekstens tre dele: ånden, frugten, jonas kan læses organisk, så det bliver eet billede: Jesus går i jorden, bliver sået, vi høster frugten at hans nedgang i jorden ved Ånden.

Målet er sødmen, endeligt og indbyrdes nu.

Teksten:
31 Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. 32 Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.

33 Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. 34 Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. 35 Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. 36 Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. 37 På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«
38 Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« 39 Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. 40 For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.
41 Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. 42 Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.
Matt 12,31-42 tekst slut