Asyl, advarsel, pagt, opfyldelse, pogrom, skrig, liv.
13 Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.« 14 Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. 15 Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.«
16 Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. 17 Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:
18 I Rama høres råb,
gråd og megen klage;
Rakel græder over sine børn,
hun vil ikke lade sig trøste,
for de er ikke mere.
19 Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten 20 og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.« 21 Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. 22 Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, 23 og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer. Mattæus 2,13-23 tekst slut
----
Ramaskriget. En mors skrig ved tabet af sit barn er i min erfaring verdens værste lyd. Hvorfor? Fordi livet er stort. Det er livet selv, der kalder. Tilblivelsen råber gennem sin modsætning.
---
I dagens tekst får Mattæus løst en del af sine egne problemer, men skabt et tilsvarende antal for en moderne læser.
For Mattæus er det tilsyneladende vigtigt at få den gamle pagt afløst af den nye pagt gennem opfyldelser og geografi. Derfor må Jesus en tur til Ægypten som barn, hvilket næppe er historisk. I nyere tid er der opstået et behov for, at Jesus har været i Indien og jeg vil snart plædere for, at han har været på Christiania.
Lad os holde Mattæus i hånden i en fælles tro på, at den gamle pagt er afløst af den nye med Guds vilje. Den gamle pagt er dømmende, den nye frikendende. Lad os i fællesskab digte alle relevante historier, som lader dom blive afløst af frihed.
Også baby-pogromen er opspind. Men det gør ikke noget. Verdenshistorien savner ikke pogromer og døde børn. Den 24 december blev der fundet en massegrav i Sudan. Tusinder er flygtet uden at engle har talt til dem.
Asyl betyder, at man er i sikkerhed. Asyl betyder, at et menneske kan lave i et nyt rum, med sit liv intakt.
Evangeliet til os er, at det er Guds kærlige vilje, at give os et nyt rum, en ny værdighed. Jeg er nu borger i Guds Rige. Det er en anerkendelse til mig. Lad mig bære den videre...
Disposition
Fortælling
Jeg husker de glædelige øjeblikke, hvor jeg blev anerkendt. Hvor hverdagens krav og trummerummen og truslen om nederlag blev afløst af et hurraråb, anerkendelse, hyldest. Tid til at rose.
Forvandling
Jeg er med i universets største historie, hvor anerkendelsens rum skal afløse alt andet. Jeg er allerede flyttet ind i dette rum med min sjæl. Jeg ser folk flygte, jeg hører mødre skrige, alt andet end hurra og anerkendelse. Men jeg er med i en større virkelighed. Gud har taget den på sig ved sin søn. Den åbne grav er en ny begyndelse
Landsætning.
Jeg vil være den engel, der siger til en anden. Gå derhen, her er sikkert. Blev her så længe, det behøves. Jeg vil skaffe mig adgang til at se, hvilket menneske, der har dette behov. Jeg vil hjælpe med at åbne grave, fordi mødres skrig aldrig er ligegyldige. Denne lyd er en himmeltone på vrangen. Men himmeltonen er i den, den klinger i det rum, Gud har åbnet.
---
"Josef" betyder "anerkendelse". "Fra Ægypten" betyder "Exodus=Ud-af-Trældom" . Hvad er du slave af? Hvilken ros(e) trænger du til i ørkenen?
fredag den 27. december 2013
mandag den 23. december 2013
Anden juledag, Stefans Dag
Se evt første række...
Ikke mere fis.
Tekst:
32 Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. 33 Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. 34 Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. 35 Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, 36 og en mand får sine husfolk til fjender. 37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. 38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. 39 Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.
40 Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. 41 Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. 42 Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.« Matt 10, 32-42
Tekst slut.
-----
En fis er et ældre udtryk for en lille væge, egentlig for lille til at brænde. En fis i en hornlygte er svaret på et falsk rygte, som om noget lysende er på vej over bakkekammen, og så er det bare en lille væge, der er ved at brænde ud.
Julen er fuld af hyggenygge og små væger.
Jesus blev ikke født for sjov.
Efterfølgelse er at stå inde med sit liv. Lige nu er der mennesker, som vedbliver at tro, selvom det koster liv og lemmer. Sancta Lucia satte sig imod mors og fars vilje og døde af det.
Jesu tale om ikke-fred er en forudsigelse af de lidelser, som 2. Juledag er et minde om: Stefans dag.
Anden juledag er et tiltræng tilskud af alvor i julen. Hygge er når pejsen holder på ilden og huset holder på varmen og vinen varmer kinderne og kroppen holder på ansigtets rødmen.
Men den verden, Jesus blev født for at frelse, er en verden, hvor ilden er løs, stenene flyver, blod flyder fra kroppen.
Denne verden får en ny begyndelse...
Ikke mere fis.
Tekst:
32 Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. 33 Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. 34 Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. 35 Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, 36 og en mand får sine husfolk til fjender. 37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. 38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. 39 Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.
40 Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. 41 Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. 42 Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.« Matt 10, 32-42
Tekst slut.
-----
En fis er et ældre udtryk for en lille væge, egentlig for lille til at brænde. En fis i en hornlygte er svaret på et falsk rygte, som om noget lysende er på vej over bakkekammen, og så er det bare en lille væge, der er ved at brænde ud.
Julen er fuld af hyggenygge og små væger.
Jesus blev ikke født for sjov.
Efterfølgelse er at stå inde med sit liv. Lige nu er der mennesker, som vedbliver at tro, selvom det koster liv og lemmer. Sancta Lucia satte sig imod mors og fars vilje og døde af det.
Jesu tale om ikke-fred er en forudsigelse af de lidelser, som 2. Juledag er et minde om: Stefans dag.
Anden juledag er et tiltræng tilskud af alvor i julen. Hygge er når pejsen holder på ilden og huset holder på varmen og vinen varmer kinderne og kroppen holder på ansigtets rødmen.
Men den verden, Jesus blev født for at frelse, er en verden, hvor ilden er løs, stenene flyver, blod flyder fra kroppen.
Denne verden får en ny begyndelse...
søndag den 22. december 2013
Juledag, anden række
Fra Gud til Vi, via Ord, Liv, Lys, Sandhed, Tro, Herlighed...
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Han var i begyndelsen hos Gud. 3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. 4 I ham var liv, og livet var menneskers lys. 5 Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
6 Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. 7 Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. 8 Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
9 Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. 10 Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. 11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. 12 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; 13 de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.
Svingninger.
Dagens tekst er en erkendelsesfilosofisk gennemskrivning af Filipperbrevshymnen og skabelsesberetnnngen. Det er som om Johannes får rollen som "Gud skilte lyset fra mørket, Gud så at lyset var godt".
For mig at se, er en prædiken eller en anden trosformidling, en inkarnatorisk begivenhed, idet Guds Ord bliver kød. Ganske vist opstår der ikke væv som resultat af trosformidlingen - der opstår det, der er større end væv, forbindelse til det, der lod alting blive til, forbindelse til Logos, Ordet. Forbindelsen hedder tro og kan fortrænge mørke.
Mit øre er lavet af kød. Guds ord rammer mit øre. Små legemer vibrerer i mit øre. De bevæges. Skifter position, en lille membran svinger fra side til side. Lynhurtigt. Fysisk sker der intet andet end at membranen befinder sig i position a og b og neutral igen. Alligevel bliver svingningen i dette lilletykke kød til en impuls i min hjerne. Billeder opstår for mit indre blik, stemninger, min puls ændres, mit iltoptag forandres. Min tanke er ikke længere mørk. Måske pumpes der sød kemi rundt i min hjerne. Måske bliver denne kemi og disse tanker til handlinger, som gør andres liv lyst. Kærlighed, gavmildhed.
Alt det, der sker, er i forbindelse med Alts tilblivelse. Lyset i mit sind er et udtryk for, at jeg kender Ordet.
Et kys til min næste, en skål mad. En dag i live er et udtryk for det Ord, som er Alts oprindelse. Dette Ord er også Kristus.
-----
Ἐν ἀρχῇ ἦν ὁ λόγος, καὶ ὁ λόγος ἦν πρὸς τὸν θεόν, καὶ θεὸς ἦν ὁ λόγος. 2 οὗτος ἦν ἐν ἀρχῇ πρὸς τὸν θεόν. 3 πάντα διʼ αὐτοῦ ἐγένετο, καὶ χωρὶς αὐτοῦ ἐγένετο οὐδὲ ἕν. ὃ γέγονεν 4 ἐν αὐτῷ ζωὴ ἦν, καὶ ἡ ζωὴ ἦν τὸ φῶς τῶν ἀνθρώπων• 5 καὶ τὸ φῶς ἐν τῇ σκοτίᾳ φαίνει, καὶ ἡ σκοτία αὐτὸ οὐ κατέλαβεν.
6 Ἐγένετο ἄνθρωπος, ἀπεσταλμένος παρὰ θεοῦ, ὄνομα αὐτῷ Ἰωάννης• 7 οὗτος ἦλθεν εἰς μαρτυρίαν ἵνα μαρτυρήσῃ περὶ τοῦ φωτός, ἵνα πάντες πιστεύσωσιν διʼ αὐτοῦ. 8 οὐκ ἦν ἐκεῖνος τὸ φῶς, ἀλλʼ ἵνα μαρτυρήσῃ περὶ τοῦ φωτός.
9 ῏Ην τὸ φῶς τὸ ἀληθινόν, ὃ φωτίζει πάντα ἄνθρωπον, ἐρχόμενον εἰς τὸν κόσμον. 10 ἐν τῷ κόσμῳ ἦν, καὶ ὁ κόσμος διʼ αὐτοῦ ἐγένετο, καὶ ὁ κόσμος αὐτὸν οὐκ ἔγνω. 11 εἰς τὰ ἴδια ἦλθεν, καὶ οἱ ἴδιοι αὐτὸν οὐ παρέλαβον. 12 ὅσοι δὲ ἔλαβον αὐτόν, ἔδωκεν αὐτοῖς ἐξουσίαν τέκνα θεοῦ γενέσθαι, τοῖς πιστεύουσιν εἰς τὸ ὄνομα αὐτοῦ, 13 οἳ οὐκ ἐξ αἱμάτων οὐδὲ ἐκ θελήματος σαρκὸς οὐδὲ ἐκ θελήματος ἀνδρὸς ἀλλʼ ἐκ θεοῦ ἐγεννήθησαν.
14 Καὶ ὁ λόγος σὰρξ ἐγένετο καὶ ἐσκήνωσεν ἐν ἡμῖν, καὶ ἐθεασάμεθα τὴν δόξαν αὐτοῦ, δόξαν ὡς μονογενοῦς παρὰ πατρός, πλήρης χάριτος καὶ ἀληθείας.
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Han var i begyndelsen hos Gud. 3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. 4 I ham var liv, og livet var menneskers lys. 5 Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
6 Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. 7 Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. 8 Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
9 Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. 10 Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. 11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. 12 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; 13 de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.
Svingninger.
Dagens tekst er en erkendelsesfilosofisk gennemskrivning af Filipperbrevshymnen og skabelsesberetnnngen. Det er som om Johannes får rollen som "Gud skilte lyset fra mørket, Gud så at lyset var godt".
For mig at se, er en prædiken eller en anden trosformidling, en inkarnatorisk begivenhed, idet Guds Ord bliver kød. Ganske vist opstår der ikke væv som resultat af trosformidlingen - der opstår det, der er større end væv, forbindelse til det, der lod alting blive til, forbindelse til Logos, Ordet. Forbindelsen hedder tro og kan fortrænge mørke.
Mit øre er lavet af kød. Guds ord rammer mit øre. Små legemer vibrerer i mit øre. De bevæges. Skifter position, en lille membran svinger fra side til side. Lynhurtigt. Fysisk sker der intet andet end at membranen befinder sig i position a og b og neutral igen. Alligevel bliver svingningen i dette lilletykke kød til en impuls i min hjerne. Billeder opstår for mit indre blik, stemninger, min puls ændres, mit iltoptag forandres. Min tanke er ikke længere mørk. Måske pumpes der sød kemi rundt i min hjerne. Måske bliver denne kemi og disse tanker til handlinger, som gør andres liv lyst. Kærlighed, gavmildhed.
Alt det, der sker, er i forbindelse med Alts tilblivelse. Lyset i mit sind er et udtryk for, at jeg kender Ordet.
Et kys til min næste, en skål mad. En dag i live er et udtryk for det Ord, som er Alts oprindelse. Dette Ord er også Kristus.
-----
Ἐν ἀρχῇ ἦν ὁ λόγος, καὶ ὁ λόγος ἦν πρὸς τὸν θεόν, καὶ θεὸς ἦν ὁ λόγος. 2 οὗτος ἦν ἐν ἀρχῇ πρὸς τὸν θεόν. 3 πάντα διʼ αὐτοῦ ἐγένετο, καὶ χωρὶς αὐτοῦ ἐγένετο οὐδὲ ἕν. ὃ γέγονεν 4 ἐν αὐτῷ ζωὴ ἦν, καὶ ἡ ζωὴ ἦν τὸ φῶς τῶν ἀνθρώπων• 5 καὶ τὸ φῶς ἐν τῇ σκοτίᾳ φαίνει, καὶ ἡ σκοτία αὐτὸ οὐ κατέλαβεν.
6 Ἐγένετο ἄνθρωπος, ἀπεσταλμένος παρὰ θεοῦ, ὄνομα αὐτῷ Ἰωάννης• 7 οὗτος ἦλθεν εἰς μαρτυρίαν ἵνα μαρτυρήσῃ περὶ τοῦ φωτός, ἵνα πάντες πιστεύσωσιν διʼ αὐτοῦ. 8 οὐκ ἦν ἐκεῖνος τὸ φῶς, ἀλλʼ ἵνα μαρτυρήσῃ περὶ τοῦ φωτός.
9 ῏Ην τὸ φῶς τὸ ἀληθινόν, ὃ φωτίζει πάντα ἄνθρωπον, ἐρχόμενον εἰς τὸν κόσμον. 10 ἐν τῷ κόσμῳ ἦν, καὶ ὁ κόσμος διʼ αὐτοῦ ἐγένετο, καὶ ὁ κόσμος αὐτὸν οὐκ ἔγνω. 11 εἰς τὰ ἴδια ἦλθεν, καὶ οἱ ἴδιοι αὐτὸν οὐ παρέλαβον. 12 ὅσοι δὲ ἔλαβον αὐτόν, ἔδωκεν αὐτοῖς ἐξουσίαν τέκνα θεοῦ γενέσθαι, τοῖς πιστεύουσιν εἰς τὸ ὄνομα αὐτοῦ, 13 οἳ οὐκ ἐξ αἱμάτων οὐδὲ ἐκ θελήματος σαρκὸς οὐδὲ ἐκ θελήματος ἀνδρὸς ἀλλʼ ἐκ θεοῦ ἐγεννήθησαν.
14 Καὶ ὁ λόγος σὰρξ ἐγένετο καὶ ἐσκήνωσεν ἐν ἡμῖν, καὶ ἐθεασάμεθα τὴν δόξαν αὐτοῦ, δόξαν ὡς μονογενοῦς παρὰ πατρός, πλήρης χάριτος καὶ ἀληθείας.
Juleaften
Mening og betydning
Teksten:
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. 2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. 3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. 4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, 5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. 6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; 7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. 9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. 10 Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: 11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. 12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« 13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
14 Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!
Tekst slut, lukas 2,1-14
Kontekst:
Perikopen er uafsluttet. Den fulde perikope skal have 3xkrybbe med.
Oversættelse.
Englenes lovsang slutter med: Hvem Gud synes om. Oversættelsen er ret mild 1992.
Stilistisk er evangelisten særdeles aktiv med LXX imitationer. Vers 6 (selve Jesu fødsel) mangler "Fylden" i tidsangivelsen. V 6: Og det skete i deres væren der da opfyldtes hendes fødelses dage. Sætningen indeholder nogle stærke stilmidler, 2xsubstantiveret akkusativ med infinitiv i hhv dativ og genitiv. I dansk oversættelse har man kun bevaret Og det skete. Tilmed kun få steder.
Mening og betydning:
Augustis' befaling siver ned gennem lagene, Kvirinius, josef, maria - og rammer til sidst græsset (hyrdeniveau). Folketællingen og Jesu fødsel repræsenterer hver sit system. På vej ned passerer kejserens befaling nogle koder, fx Josef, Bethlehem og David. Hvis Kejserens system hedder Mening, kan vi kalde det øvrige Betydning.
I systemet Folketælling og Kvirinius er Kejseren øverste niveau. I systemet David er Himlen højeste niveau. Det er ordet Slægt, som får det to systemer til at mødes og det er koden Hyrde, som får Himlen til at åbne sig. Hyrde er lavest i systemet Kejser, men er kode i systemet David, hvilket får himlen til at overstråle Kejseren.
Disposition
Der er så meget jeg skal. Hvem er jeg i forhold til en rudekuvert? Kan selve mig rummes i in e-boks? Er jeg blot et cpr og en DNA kode?
Forvandling
Nej, der er mere. Eller rettere, rudekuverten, dna-strengen og cpr nummeret er små udtryk. De giver nok mening og er gavnlige til visse sammenhænge, men min betydning i evighed kommer til udtryk andetsteds. Det kendes som løfte, kys, lys i øjet mm. Et levende ord i mig. Ligesom kejserens befaling siver ned og rammer koder undervejs, sådan er det med det, der sker i mit liv. Det giver mening og er sikkert vigtigt, men betydningen, min evige betydning, tydning, sådan som ethvert menneske har betydning, rammes på måder, jeg ikke ved, men min himmel åbnes af det.
Landsætning
Jeg vil møde min næste som et menneske med betydning. Jeg vil fortsætte med at gøre det, der giver mening, ligesom josef gik til Bethlehem, men jeg vil huske, at mening kun er en del. Betydningen er det, der får himlen til at åbne sig....
-------
Ἐγένετο δὲ ἐν ταῖς ἡμέραις ἐκείναις ἐξῆλθεν δόγμα παρὰ Καίσαρος Αὐγούστου ἀπογράφεσθαι πᾶσαν τὴν οἰκουμένην. 2 αὕτη ἀπογραφὴ πρώτη ἐγένετο ἡγεμονεύοντος τῆς Συρίας Κυρηνίου. 3 καὶ ἐπορεύοντο πάντες ἀπογράφεσθαι, ἕκαστος εἰς τὴν ἑαυτοῦ πόλιν. 4 Ἀνέβη δὲ καὶ Ἰωσὴφ ἀπὸ τῆς Γαλιλαίας ἐκ πόλεως Ναζαρὲθ εἰς τὴν Ἰουδαίαν εἰς πόλιν Δαυὶδ ἥτις καλεῖται Βηθλέεμ, διὰ τὸ εἶναι αὐτὸν ἐξ οἴκου καὶ πατριᾶς Δαυίδ, 5 ἀπογράψασθαι σὺν Μαριὰμ τῇ ἐμνηστευμένῃ αὐτῷ, οὔσῃ ἐγκύῳ. 6 Ἐγένετο δὲ ἐν τῷ εἶναι αὐτοὺς ἐκεῖ ἐπλήσθησαν αἱ ἡμέραι τοῦ τεκεῖν αὐτήν, 7 καὶ ἔτεκεν τὸν υἱὸν αὐτῆς τὸν πρωτότοκον, καὶ ἐσπαργάνωσεν αὐτὸν καὶ ἀνέκλινεν αὐτὸν ἐν φάτνῃ, διότι οὐκ ἦν αὐτοῖς τόπος ἐν τῷ καταλύματι.
8 Καὶ ποιμένες ἦσαν ἐν τῇ χώρᾳ τῇ αὐτῇ ἀγραυλοῦντες καὶ φυλάσσοντες φυλακὰς τῆς νυκτὸς ἐπὶ τὴν ποίμνην αὐτῶν. 9 καὶ ἄγγελος κυρίου ἐπέστη αὐτοῖς καὶ δόξα κυρίου περιέλαμψεν αὐτούς, καὶ ἐφοβήθησαν φόβον μέγαν. 10 καὶ εἶπεν αὐτοῖς ὁ ἄγγελος• μὴ φοβεῖσθε, ἰδοὺ γὰρ εὐαγγελίζομαι ὑμῖν χαρὰν μεγάλην ἥτις ἔσται παντὶ τῷ λαῷ, 11 ὅτι ἐτέχθη ὑμῖν σήμερον σωτὴρ ὅς ἐστιν χριστὸς κύριος ἐν πόλει Δαυίδ. 12 καὶ τοῦτο ὑμῖν τὸ σημεῖον, εὑρήσετε βρέφος ἐσπαργανωμένον καὶ κείμενον ἐν φάτνῃ. 13 καὶ ἐξαίφνης ἐγένετο σὺν τῷ ἀγγέλῳ πλῆθος στρατιᾶς οὐρανίου αἰνούντων τὸν θεὸν καὶ λεγόντων•
14 δόξα ἐν ὑψίστοις θεῷ
καὶ ἐπὶ γῆς εἰρήνη
ἐν ἀνθρώποις εὐδοκίας.
Teksten:
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. 2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. 3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. 4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, 5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. 6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; 7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. 9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. 10 Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: 11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. 12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« 13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
14 Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!
Tekst slut, lukas 2,1-14
Kontekst:
Perikopen er uafsluttet. Den fulde perikope skal have 3xkrybbe med.
Oversættelse.
Englenes lovsang slutter med: Hvem Gud synes om. Oversættelsen er ret mild 1992.
Stilistisk er evangelisten særdeles aktiv med LXX imitationer. Vers 6 (selve Jesu fødsel) mangler "Fylden" i tidsangivelsen. V 6: Og det skete i deres væren der da opfyldtes hendes fødelses dage. Sætningen indeholder nogle stærke stilmidler, 2xsubstantiveret akkusativ med infinitiv i hhv dativ og genitiv. I dansk oversættelse har man kun bevaret Og det skete. Tilmed kun få steder.
Mening og betydning:
Augustis' befaling siver ned gennem lagene, Kvirinius, josef, maria - og rammer til sidst græsset (hyrdeniveau). Folketællingen og Jesu fødsel repræsenterer hver sit system. På vej ned passerer kejserens befaling nogle koder, fx Josef, Bethlehem og David. Hvis Kejserens system hedder Mening, kan vi kalde det øvrige Betydning.
I systemet Folketælling og Kvirinius er Kejseren øverste niveau. I systemet David er Himlen højeste niveau. Det er ordet Slægt, som får det to systemer til at mødes og det er koden Hyrde, som får Himlen til at åbne sig. Hyrde er lavest i systemet Kejser, men er kode i systemet David, hvilket får himlen til at overstråle Kejseren.
Disposition
Der er så meget jeg skal. Hvem er jeg i forhold til en rudekuvert? Kan selve mig rummes i in e-boks? Er jeg blot et cpr og en DNA kode?
Forvandling
Nej, der er mere. Eller rettere, rudekuverten, dna-strengen og cpr nummeret er små udtryk. De giver nok mening og er gavnlige til visse sammenhænge, men min betydning i evighed kommer til udtryk andetsteds. Det kendes som løfte, kys, lys i øjet mm. Et levende ord i mig. Ligesom kejserens befaling siver ned og rammer koder undervejs, sådan er det med det, der sker i mit liv. Det giver mening og er sikkert vigtigt, men betydningen, min evige betydning, tydning, sådan som ethvert menneske har betydning, rammes på måder, jeg ikke ved, men min himmel åbnes af det.
Landsætning
Jeg vil møde min næste som et menneske med betydning. Jeg vil fortsætte med at gøre det, der giver mening, ligesom josef gik til Bethlehem, men jeg vil huske, at mening kun er en del. Betydningen er det, der får himlen til at åbne sig....
-------
Ἐγένετο δὲ ἐν ταῖς ἡμέραις ἐκείναις ἐξῆλθεν δόγμα παρὰ Καίσαρος Αὐγούστου ἀπογράφεσθαι πᾶσαν τὴν οἰκουμένην. 2 αὕτη ἀπογραφὴ πρώτη ἐγένετο ἡγεμονεύοντος τῆς Συρίας Κυρηνίου. 3 καὶ ἐπορεύοντο πάντες ἀπογράφεσθαι, ἕκαστος εἰς τὴν ἑαυτοῦ πόλιν. 4 Ἀνέβη δὲ καὶ Ἰωσὴφ ἀπὸ τῆς Γαλιλαίας ἐκ πόλεως Ναζαρὲθ εἰς τὴν Ἰουδαίαν εἰς πόλιν Δαυὶδ ἥτις καλεῖται Βηθλέεμ, διὰ τὸ εἶναι αὐτὸν ἐξ οἴκου καὶ πατριᾶς Δαυίδ, 5 ἀπογράψασθαι σὺν Μαριὰμ τῇ ἐμνηστευμένῃ αὐτῷ, οὔσῃ ἐγκύῳ. 6 Ἐγένετο δὲ ἐν τῷ εἶναι αὐτοὺς ἐκεῖ ἐπλήσθησαν αἱ ἡμέραι τοῦ τεκεῖν αὐτήν, 7 καὶ ἔτεκεν τὸν υἱὸν αὐτῆς τὸν πρωτότοκον, καὶ ἐσπαργάνωσεν αὐτὸν καὶ ἀνέκλινεν αὐτὸν ἐν φάτνῃ, διότι οὐκ ἦν αὐτοῖς τόπος ἐν τῷ καταλύματι.
8 Καὶ ποιμένες ἦσαν ἐν τῇ χώρᾳ τῇ αὐτῇ ἀγραυλοῦντες καὶ φυλάσσοντες φυλακὰς τῆς νυκτὸς ἐπὶ τὴν ποίμνην αὐτῶν. 9 καὶ ἄγγελος κυρίου ἐπέστη αὐτοῖς καὶ δόξα κυρίου περιέλαμψεν αὐτούς, καὶ ἐφοβήθησαν φόβον μέγαν. 10 καὶ εἶπεν αὐτοῖς ὁ ἄγγελος• μὴ φοβεῖσθε, ἰδοὺ γὰρ εὐαγγελίζομαι ὑμῖν χαρὰν μεγάλην ἥτις ἔσται παντὶ τῷ λαῷ, 11 ὅτι ἐτέχθη ὑμῖν σήμερον σωτὴρ ὅς ἐστιν χριστὸς κύριος ἐν πόλει Δαυίδ. 12 καὶ τοῦτο ὑμῖν τὸ σημεῖον, εὑρήσετε βρέφος ἐσπαργανωμένον καὶ κείμενον ἐν φάτνῃ. 13 καὶ ἐξαίφνης ἐγένετο σὺν τῷ ἀγγέλῳ πλῆθος στρατιᾶς οὐρανίου αἰνούντων τὸν θεὸν καὶ λεγόντων•
14 δόξα ἐν ὑψίστοις θεῷ
καὶ ἐπὶ γῆς εἰρήνη
ἐν ἀνθρώποις εὐδοκίας.
Abonner på:
Opslag (Atom)