8. Søndag efter Trinitatis, første række.

Hvis jeg var Mattæus' discipel....

15 Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. 16 På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? 17 Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. 18 Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. 19 Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. 20 I kan altså kende dem på deres frugter.
21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mattæus 7,15-21

Hvis jeg var Mattæus' discipel og sad og kiggede på, at Mattæus smurte blæk på pergament - iagttog hvordan blækket endnu var vådt og blankt, indtil det trænger ned i materialet og bliver tørt og mat - og så ham skrive ordene: "ikke alle som siger Herre, Herre! skal komme i himmeriget" så ville jeg sidde og nikke og tænke, det er så sandt så sandt, det, Mattæus skriver. Jeg ville vide, at han gengav selveste frelserens tale og jeg ville vide, at de gerninger vi gør her i Mattæus' flok, de gerninger er frugten på vores gode træs gode grene. Jeg ville vide, at vores måde at sige Herre! på, er den rette i den rette sammenhæng og jeg ville vide, at falskheden er udenfor derude. Jeg ville vide, at himlen er til os, fordi vi forstår på den rigtige måde og gør de rigtige ting.

Men jeg er ikke Mattæus' discipel. Mattæus er død og hans menighed er gået til grunde. Hans skrift lever videre i andre fællesskaber og er blevet kanon. Verdens mest eksklusive tale er blevet hver mans eje og gældende!

Den sikkerhed, jeg ville føle, hvis jeg så blækket blive lagt på, er nu afløst af en ødelæggende usikkerhed: Hvem er de falske? Er det mig, er det dig? Er det dem i andre lande? Hvad mener de om mig? Bærer jeg god frugt eller skal jeg i ilden?

Jeg mener bestemt at Jesus har talt om dom og dommedag. Han har enten overgået Johannes døberen i voldsomhed eller han har overgået ham med en form for mildhed, men jeg har svært ved at forestille mig Jesus uden endetids- og domsord. En ny virkelighed ligger på den anden side af stor alvor.

Min tvivl bliver alvorlig på grund af mit brændende ønske om at høre til hos Gud. Selve himmeriget tænker jeg ikke særlig konkret ( jeg har mange fantasier om himmeriget og det evige liv). Flammer skræmmer mig ikke og jeg forestiller mig ikke noget ved den historie. Min ængstelse går på, om jeg er eller ikke er en del af et budskab, som har altings ophav og mål i sig.

Det tror jeg på, jeg er. Jeg kan ikke gøre andet. Tekstens forfærdige skæbne, at blive alles og blive gældende og al den tvivl det afføder, kalder på det fineste i mig: Tillid. Den tillid, som hedder tro.

Disposition:

Fortælling
En Mattæusdiscipel kigger på det våde blæk. Bjergprædikenen (se blogindlæg 6.s.e.t) er færdig. Alt er sikkerhed, himlen er indenfor rækkevidde.

Forvandling.
Teksten bliver kanon, mistænkeligheden er alles: du kommer ikke med, du kommer heller ikke med. Sandheden tilhører den, som tager magten. Hvis alle kan være de falske ... så kan ingen ligesåvel! Så kommer det an på noget andet: Tro. Jeg må tro på, at jeg er med i Guds projekt. Mine gerninger er ikke kun gode frugter. Gud må forvandle mig, hvis det skal lykkes. Det gør han. Han lader Jesus bære al min forkerthed væk ved sin dødsstraf. Det er jeg gået i kirke for at blive styrket i min tro på.

Landsætning
Nu skal det tørre blæk blive til safter. Nu skal de hårde ord blive til glæde. Jeg er med i et projekt som er altings ophav og mål. Jeg vil lade det boble i mig og strømme gennem mig og min glæde skal være i nåhøjde, lige til at plukke, navnlig for den, der trænger.

7. Søndag efter Trinitatis, første række

1 Og Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. 2 Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. 3 Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. 4 Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. 5 Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« 6 Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. 7 Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« 8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« 9 Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. 10 For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«
Luk 19,1-10

Min gavmildhed er en gnom som trænger til en tur i trækronen.

Sted og kontekst: "Jeriko" er konnoteret med "erobring" på grund af Josva, som Jesus deler navn med. Vi er meget tæt på indtoget i (indtagelsen af) Jerusalem. Forud for dagens tekst ligger helbredelsen af den blinde. Temaet "se" er altså sat, inden Zakæus ønsker at se. Efter dagens tekst og inden indtoget ligger lignelsen om de betroede pund, som foruden et overført pengetema (mision) har nogle politiske sideben til romersk/jødisk historie (magt/svigt).

Fjern kontekst. Ved Josvas erobring af Jeriko, var det en prostitueret, som blev åbningsfigur. Zakæus' forhold til indtjening og manglende social accept er en parallel.

Forløb

Zakæus ønsker at se Jesus, men ender med at blive genoptaget som abrahamssøn (frelst). Se, kalde, samvær, afgive, (gen)optage.

Fælles/solo

Zakæus er alene om sit se-projekt, hvilket står i kontrast til "rig" og "skaren". Overtolder og undervækst er også et par. Den lille mand gør sig stor på bekostning af fællesskabet.

Oversættelse: Det danske "men" i vers 8 er for kraftigt adversativt og virker som en panisk reaktion på skarens uvilje. Derved virker det som om Zakæus redder sin egen genoptagelse (frelse) gennem sin økonomi - og ikke gennem Jesu kaldelse (v 5). Jeg kunne tænke mig en mindre responsiv konstruktion: "imidlertid havde Zakæus rejst sig og sagde nu til Herren:..."

Penge
Selvom jeg ønsker en konstruktion, som formindsker årsag/virkning forholdet i vers 8, (og hellere ser hele forløbet som en samlet optagelse) er jeg meget opmærksom på evangelisten Lukas' sociale engagement. Zakæus' uddeling er muligvis en model for den første kirkes økonomi. (Apg5) . Lukas lægger vægt på, at kristustro hænger sammen med at rige giver fattige.

Forvandling

Jeg ønsker mig en prædiken, som ser mennesket (mig) som en helhed, der kan splittes. Således bliver aktørerne i teksten til dele af mig selv, som er blevet væk fra hinanden.

Mit lille nærige jeg er en gnom, som gerne vil kigge, men helst ikke kaldes på, men som bliver så glad så glad, når kaldet til at give lykkes. Åh, jeg vil op i den trækrone!

Disposition

Fortælling
Tænk hvis mine alt for korte ben en dag bar mig hurtigt i retning af noget, jeg bare MÅTTE SE. En nysgerrighed overfor en dimension, som jeg ikke selv tør åbne op for...

Forvandling
Pludselig befinder jeg mig på en udkigspost, som er helt uvan. Det er da kun børn, der klatrer i træer, det er kun børn, der lytter til eventyr. Kirken om søndagen er at træde ind i et eventyr, tonerne er kronens blade, der giver lyd i vinden, frugterne hænger lige der og der. Her bliver der kaldt på mig. På hele mig også den lille mig, som ikke er med. Jeg er inviteret. Jeg mærker en gavmildhed fra Gud. Gud vil give mig alt, han vil have hele mig i sin fest.

Landsætning
Jeg hopper ned fra træet, ud af kirken. Jeg har været til måltid med Gud, invitationen er i gang. Jeg skal mærke gavmildheden rykke, jeg skal give til de fattige...