Hvad er en Pi-prædiken?
En Pi-prædiken er en prædiken, der har form som bogstavet Pi. (Det har intet med cirkelens kvadratur at gøre).
Det græske bogstav Pi har form som en dør og består af tre streger: Op, Hen, Ned.
En Pi-prædiken kan siges at være "op ad stolper og ned ad vægge". En Pi-prædiken har således tre faser, bundet sammen i en rute med Pi-facon.
Den første fase er et løft (optur) med en fortælling. Den anden fase fører hen gennem en forvandling - den tredje fase sætter tilhøreren ned på jorden igen (ladsætning), beriget med en forvandling.
Eksempel:
fortælling: Jeg lever og skal dø og så er det slut.
forvandling: Jeg tror på Jesus, som levede og døde, men så var det ikke slut.
landsætning: Jeg lever og skal dø og så er det ikke slut.
Pi-prædikenen er et alternativ til den mere traditionelle V-prædiken. En V-prædiken består af en nedtur og en optur. Nedturen vil typisk bestå i en anskueliggørelse af menneskets synd, mens opturen trækker på det nedre vendepunkt (Kristi sonende død) og omhandler livet med syndernes forladelse.
Pi-prædikenen er blevet til ud fra et ønske om at imødegå visse svagheder i V-prædikenen. En af svaghederne er, at V-prædikenen har anskueliggørelsen af synden først og dermed fremmest og dermed ofte med den største retoriske veloplagthed - mens nåden (det nye liv) kommer senere, når tilhøreren måske er stået af.
Mens V-prædikenen således står i fra for kun at anskueliggøre synden (mens nåden står som et postulat) er det Pi-prædikens ambition, at anskueliggøre nåden, som noget, der fører til kærlighed.
Fortælling, forvandling, landsætning
Det er vigtigt at fortælle og ikke forklare. En forklaring har ofte den forklarende som en autoritet, som sidder inde med emnet og tilhøreren som den, der har emnet til gode. I fortællingen, er tilhørhøreren på en gang fanget og samtidig myndig: Ved at fortælle og vække sanser, sættes tilhøreren i et fortællerum, som tilhøreren selv orienterer sig i, mærker.
Forvandlingen i en Pi-prædiken indeholder alle de guddommelige forvandlinger, som prædikanten selv tror på. Disse kan fx være formuleret i gudstjenesten: Et rige kommer (Fadervor) Et hjerte åbner sig (indgangsbønnen) Føres ud af mørkets magt (nadverbøn) Jesus har gjort fyldest (bortsendelsesord) synder tages væk, skam tages væk, Ånd kommer ned osv. I en Pi-prædiken vil disse forvandlinger være fortsættelsen på den fortælling, som indleder prædikenen.
Landsætningen er den del af prædikenen, som sender tilhøreren hjem med noget. En livsglæde, en fornyet tro, en tilskyndelse til at elske, til at indgå i fællesskab, invitere, lade sig invitere, forstå sig som elsket, værdig, forstå andre som værdige.
